FCM bød: Nu er han på plads i Italien
Frosinone har netop offentliggjort, at man har hentet det tidligere FC Midtjylland-emne, Anouar El Azzouzi.

Tilbage i vinteren 2025 kunne FC Midtjylland sende Emiliano Martinez tilbage til hjemlandet, da brasseren skiftede til storklubben Palmeiras.
Derfor var klubben på markedet efter en erstatning, og her var Anouar El Azzouzi angiveligt et navn, der vakte interesse på den jyske hede.
Tilmed kunne hollandske De Telegraaf dengang beskrive, at FC Midtjylland skulle have sendt et bud afsted på spilleren, som dengang optrådte i PEC Zwolle, på 7,5 millioner kroner.
Nogen transfer endte det dog ikke i, og spilleren skiftede siden til Düsseldorf sommeren efter.
Og nu har Anouar El Azzouzi igen foretaget et klubskifte.
Således kan Frosinone Calcio mandag aften offentliggøre, at man har hentet spilleren på en fri transfer.
Klubben, som i den forgangne sæson rykkede op i Serie A, oplyser, at han er blevet udstyret med en kontrakt, som løber til sommeren 2029.

Den 25-årige hollænder med marokkanske rødder er et produkt af talentudviklingen i Vitesse, inden han skiftede til NEC Nijmegens ditto. Han har siden været forbi Dortrecht i hjemlandet, inden turen altså gik over Zwolle og Düsseldorf til Frosinone.
Anouar El Azzouzi er noteret på fire kampe på det marokkanske U20-landshold.
Tidligere mandag kunne FC Midtjylland præsentere en anden forstærkning til midtbanen.
Ham kan du læse mere om herunder.

FC Midtjylland
Italien
Frosinone












