Zorniger langede ud, men: Ejdum har undskyldt Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Zorniger langede ud, men: Ejdum har undskyldt

Den tyske OB-træner var ikke tilfreds med den måde, den tidligere OB-spiller skiftede fra klubben på.

OB's Alexander Zorniger
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hvis Max Ejdums følelsesregister har været på rustjebanetur i dag, er det måske ikke så mærkeligt.

Den tidligere OB-spiller fik nemlig uofficiel debut i gult og blåt, da han i lørdagens testkamp tilmed kom på tavlen for sin nye klub, Brøndby IF.

Efter kampen var der dog en smule bitterhed at spore hos OB-træner Alexander Zorniger, som ikke mente, at spilleren havde sagt ordentlig tak for det opdrag, han fik i klubben.

Men den sag er der nu lagt låg på, forsikrer Ejdum, der har snakket med den tyske træner.

I kølvandet på testopgøret, som endte 4-0 i Brøndbys favør, kunne flere danske medier bringe historien om, at Alexander Zorniger langt fra var tilfreds med sin tidligere spiller.

- Så som jeg har sagt før, det er bare et råd til alle unge i landet, hvis nogle hjælper dig, så kan man nemt sige tak. Det er det samme for en 21-årig fyr, han kunne nemt have sendt en besked. Det er jeg en smule skuffet over, siger OB-træneren ifølge Bold.dk

OB's Alexander Zorniger
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der gik dog ikke længe, før de to var på god fod igen.

Som man blandet andet kunne læse i Bold, opsøgte Max Ejdum Alexander Zorniger efter opsangen, hvor de to stridende parter altså fik reddet trådene ud, og hvor midtbanespilleren tilmed fik givet en krammer til sin tidligere cheftræner.

Tilmed fortæller spilleren til mediet, at han nu har fået rådet bod på sin manglende taksigelse.

-  Jeg sagde til ham, at jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet til ham, fordi jeg håber, at han ved, at jeg har sat virkelig meget pris på vores samarbejde, og han har helt sikkert gjort mig meget bedre som fodboldspiller og styrket mig, lyder det fra Max Ejdum til Bold.dk.

Opgøret endte som sagt 4-0 til Brøndby. Du kan læse mere om kampen herunder.

Ejdum gjorde det onde ved OB i gensyn

Mest læste

Notifications

Notifikationer