Premier League-giganter sværmer om VM-sensation
Interessen for mexicanske Gilberto Mora er massiv.

VM 2026 har været stjernernes VM.
Lionel Messi, Kylian Mbappé, Erling Haaland, Vinicius Junior og Harry Kane har alle funklet, men på det mexicanske landshold foldte en uhyre spændende ung mand sig ud.
Xolos de Tijuana-profilen Gilberto Mora på 17 år fik minutter i fire ud af Mexicos fem kampe og startede tilmed inde i 2-3-kampen mod England.
Det har skabt en masse interesse for talentet, der i forvejen var meget ombejlet efter sin flotte sæson i den hjemlige, og ifølge TeamTalk ligger en masse storklubber på lur.

Ifølge mediet er der nemlig engelske interesse i VM-sensationen fra både Liverpool, Manchester United og Arsenal.
Desuden skriver mediet også, at Real Madrid længe har været beundrere af kometen, mens også FC Barcelona har haft scouts sendt afsted for at se ham nærmere an.

Desuden skulle Manchester City, Chelsea, Ajax Amsterdam, Bayern München, Paris Saint-Germain og AC Milan også holde øje med Mora.
Grundet FIFA-regler kan Mora ikke skifte til en europæisk klub, før han fylder 18 år i oktober i år.














