Mathias ‘Zanka’ træner med hos nedrykker
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er tirsdag en del af træningen hos dansk nedrykker, skriver Tipsbladet.

Hvad skal der ske med Mathias 'Zanka' Jørgensen?
Den tidligere danske landsholdsspiller har forladt FC København igen, efter klubben ikke valgte at forlænge aftalen med klubkoryfæet.
Således render den 36-årige midtstopper rundt uden en kontrakt og med uvished om fremtiden.
Tirsdag er han dog at finde på træningsbanen hos dansk nedrykker, skriver TIpsbladet.
'Zanka' træner nemlig med i B.93, der netop er rykket ned i 2. division, bekræfter Østerbro-klubbens bestyrelsesformand, Lars Lüthjohan Jensen, til Tipsbladet.

At det lige netop er B.93, hvor han i disse dage er at finde, er ikke ligefrem nogen stor overraskelse, da han er en del af ejerkredsen i klubben.
Det var desuden også i B.93, at han startede karrieren i 2007, inden han røg videre til FC København.

FC København
B.93
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen













