Mindgames mundaflæst: Neymars ord til norske Nyland Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mindgames mundaflæst: Neymars ord til norske Nyland

Det var lidt af et spil, brasilianske Neymar og norske Ørjan Nyland havde kørende søndag aften.

Norges målmand Ørjan Nyland diskuterer med Brasiliens Neymar.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En egentlig vinder blev vist aldrig fundet.

Det til trods for, at brasilianske Neymar og den norske målmand Ørjan Nyland søndag aften havde gang i en kamp i kampen for rullende kameraer.

Ved stillingen 2-0 til Norge blev Brasilien tilkendt et straffespark, og da Neymar som sparker havde lagt bolden til rette på pletten, begyndte de to direkte kombattanter en ganske markant ordudveksling.

Nu har mundaflæsere ifølge ESPN og DAZN afkodet, hvad der blev sagt mellem de to.

Ifølge ESPN lød det gentagende gange på spansk fra den norske målmand:

- Jeg stopper dig, jeg stopper dig, jeg stopper dig.

Med et smil lød svaret fra Neymar:

- Er du sikker? Hvor vil du have mig til at sparke? Hvor vil du have mig til at sparke?

Neymar scorede sikkert på sparket, hvorefter han ikke undlod at gribe muligheden for at lade den norske målmand vide, hvem der trak sig sejrrigt ud af duellen.

- Ikke med mig! Ikke med mig! Lød det fra Neymar, der rådede Nyland fra at prøve mindgames med den erfarne brasilianer..

Selvom Neymar scorede sikkert på straffesparket, så var det Ørjan Nyland og Norge der i sidste ende stod som sejrherrer med en 2-1-sejr og videre avancement til VM's kvartfinale, mens Brasilien på ny må rejse uforløst hjem til Sydamerika.

Superligaens bedste assists: Haaland er gud!

Mest læste

Notifications

Notifikationer