Fra AGF til Brøndby eller FCK: Hvad er værst? Foto: Brøndby IF og FC København

Fra AGF til Brøndby eller FCK: Hvad er værst?

Er det værst at skifte fra AGF til Brøndby eller til FCK? Felix Beijmo vil ikke gøre sig til herre over det spørgsmål.

Patrick Mortensen og Felix Beijmo.
Foto: Brøndby IF og FC København

To store profiler har vendt Smilets By ryggen.

Både Felix Beijmo og Patrick Mortensen har nemlig forladt AGF til fordel for henholdsvis FC København og Brøndby IF.

Men hvilket af de to transfers er egentlig værst?

Det har den nu tidligere AGF-stjerne Felix Beijmo selv forholdt sig til i et interview med Viaplay.

Her blev den nyslåede FCK-profil nemlig spurgt direkte, hvad der er værst: At skifte fra AGF til Brøndby eller til FCK, hvortil svaret lød:

- Jeg tror ikke, det er op til mig at afgøre. Jeg tog den beslutning, som, jeg synes, er bedst for min karriere, og jeg tror også, at Patrick tog den beslutning, der er bedst for hans karriere.

Patrick Mortensen og Felix Beijmo.
Foto: Brøndby IF og FC København

- Så er det op til de andre at afgøre, hvad, de synes, er bedst eller værst. Det er ikke op til mig, og det er heller ikke noget, jeg har fokus på, fortæller Felix Beijmo til Viaplay.

Den 28-årige svensker blev i samme ombæring spurgt ind til, hvordan det bliver at stå over for netop Patrick Mortensen i næste sæsons derby mod Brøndby.

- Vi har skrevet om det faktisk. Det bliver virkelig sjovt, det bliver nogle flotte dueller der sammen med 'Paddy'. Han er en god spiller, han er en god 'fox in the box'. Vi har haft vores dueller til træning i tre år i Aarhus, og vi kender hinanden godt.

- Det kan godt være, at mine små tricks ikke virker på ham, og at hans små tricks ikke virker på mig, fordi vi har brugt dem så gange imod hinanden, fortæller Beijmo.

Se hele interviewet i videoen over artiklen.

Felix Beijmo og Patrick Mortensen har spillet 120 kampe sammen i AGF, hvor de to har kombineret til fem scoringer for De Hviie.

Stikker til AGF: FCK er en højere hylde

Mest læste

Notifications

Notifikationer