Superliga-klub på indkøb i Chelsea Foto: AC Horsens

Superliga-klub på indkøb i Chelsea

AC Horsens forstærker truppen med en spiller fra Chelsea.

Jimi Tauriainen præsenteret i AC Horsens
Foto: AC Horsens

Det er ikke hverdagskost, at en Superliga-klub er på rov i en Premier League-topklub.

Men det er ikke desto mindre tilfældet søndag.

AC Horsens har nemlig oprustet med den 22-årige finne Jimi Tauriainen, der kommer til Den Gule Fare fra selveste Chelsea.

Det oplyser den nyoprykkede Superliga-klub på sin hjemmeside.

Tauriainen, der gør sig på midtbanen, er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2029 i den østjyske klub.

Artiklen fortsætter under billedet

Jimi Tauriainen præsenteret i AC Horsens
Foto: AC Horsens

- Jeg er virkelig glad for at blive en del af det ambitiøse projekt i AC Horsens. Det er tydeligt, at klubben er på vej i den rigtige retning, og jeg ser frem til at bidrage til, at holdet når sine mål.

- Jeg vil give alt, hvad jeg har, for at gøre en forskel på banen og være med til at skabe succes for klubben, siger Jimi Tauriainen til AC Horsens' hjemmeside.

Tauriainen nåede at få to førsteholdskampe for Chelsea.

Han har desuden også spillet 56 kampe for diverse ungdomshold i London-klubben, mens han også står noteret for 18 ungdomslandsholdskampe for Finland.

Midtbanespilleren kom til Chelsea fra HJK i hjemlandet i 2020.

Se her: Så mange millioner er de danske klubber værd

Mest læste

Notifications

Notifikationer