Brøndby-stjerne på vej væk? “Klar til at eksekvere” Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Brøndby-stjerne på vej væk? “Klar til at eksekvere”

Brøndby er ikke afvisende overfor at sælge ham denne sommer.

Thomas Nørgaard.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Transferkabalen skal løses i Brøndby.

Mandag kunne Bold berette, at de blå-gule ikke er afvisende overfor at sælge en af sine helt store stjerner i form af Patrick Pentz.

Angiveligt er flere udenlandske klubber interesseret i at hente den 29-årige østriger, men hvad gør Brøndby, hvis Pentz skulle ende med at forlade Vestegnen?

Det har Thomas Nørgaard givet et svar på overfor Viaplay.

- Som det grundlæggende er, så kigger vi hele tiden på truppen, og så siger vi, hvordan er sammensætningen nu og her, hvordan, synes vi, konkurrenceniveauet er.

- Nogle steder tror vi på, at vi kan forstærke os internt. Og andre steder - hvis vi skulle miste nogen - så skal vi ud og hente én til én noget kvalitet. Både Gavin (Beavers, red.) og Sonne (William Sonne-Schmidt, red.) har fået ligeværdig spilletid nu, vi har fået Adrian (Kappenberger, red.) ind, og vi får Patrick tilbage, som, vi ved, er en dygtig målmand.

- Hvis han glider ud, så er det klart, at vi skal kigge ind i, om vi har kvaliteten inden for husets fire vægge, og hvis ikke så er vi klar til at eksekvere på det, fortæller Thomas Nørgaard til Viaplay.

Se hele klippet i videoen over artiklen.

Patrick Pentz kom til Brøndby fra Bayer Leverkusen på lån i sommeren 2023, før han blev endegyldigt købt fri sommeren efter.

I alt står den 29-årige østriger noteret for 107 kampe for Brøndby IF, hvor han har leveret 35 clean sheets.

Pentz har fortsat kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.

Du kan læse mere om muligheden for en afsked med Vestegnen lige her:

Medie: Brøndby åbne over for salg af profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer