Brøndby-profil var rasende: Er træt af lortet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-profil var rasende: Er træt af lortet

Mads Frøkjær lægger på ingen måde skjul på, hvad han mener om VAR.

Mads Frøkjær er frustreret.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

VAR er kommet for at blive.

Tilbage i 2020/21-sæsonen blev den nye teknologi introduceret i Superligaen, og man kan dårligt huske, hvordan fodbolden var før det.

En, der dog drømmer sig tilbage, er Brøndbys Mads Frøkjær, der efter Conference League playoff-kampen mod FC København tordnede mod VAR, da han efter to og et halvt år i Preston havde 'fornøjelsen' af at spille uden.

Brøndby-profilen har i et interview med Viaplay forholdt sig til hans raseriudbrud i forbindelse med derbyet mod FCK, hvor han blandt andet var frustreret over Mayckel Lahdos røde kort samt en manglende udvisning til Marcos Lopez.

Her stod Mads Frøkjær ved sine udsagn fra i maj.

- Jeg ved jo godt, at det er en tabt sag for helvede, det er jo kommet for at blive, og så må man jo acceptere det, men man må godt nogle gange - om det er politik, fodbold eller hvad fuck det er, så må man gerne kalde en spade for en spade.

- Jeg tror, det er et fåtal, der mener, det har hjulpet fodbolden. Og det lille mindretal kan jo så blive ved med at klappe i hænderne over alle de dejlige kendelser, der kommer frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Frøkjær er frustreret.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Jeg tror sgu ikke, du kan finde særligt mange fodboldspillere, der synes det er superfedt, at vi skal stå og vente på, at folk tegner linjer og streget, men det er jo, hvad det er.

Udbruddet bundede i bund og grund i Frøkjærs frustrationer med VAR-kendelser.

- Jeg tror bare, det var en konstatering af, at jeg er træt af lortet, og jeg har glædet mig. Jeg har været væk fra det i to og et halvt år, og det har været en fornøjelse.

- Så lige at komme tilbage til det, så føler man, at man er en del af et shitshow igen, men det er, hvad det er, fortæller Mads Frøkjær til Viaplay.

Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen.

Du kan læse mere om det, Mads Frøkjær sagde, lige her:

Brøndby-spiller tordner: Fuck VAR!

Mest læste

Notifications

Notifikationer