Schweiz spiller sig sikkert forbi Algeriet Foto: Photo by ALEX GRIMM

Schweiz spiller sig sikkert forbi Algeriet

Alpenationen er klar til VM-ottendedelsfinalen.

Foto: Photo by ALEX GRIMM

Syv af 16 VM-ottendedelsfinalister kommer fra Europa.

Det står klart, efter Schweiz som den sidste europæiske nation spillede sig forbi nordafrikanske Algeriet med en stensikker 2-0-sejr tidligt fredag morgen.

Det var Schweiz' første sejr i et VM-knockout-opgør siden sejren over Tyskland ved VM i 1938.

Breel Embolo gav allerede efter 10 minutters spil schweizerne føringen efter flot oplæg af Johan Manzambi, og den føringen cementerede Nottingham Forests Dan Ndoye ét minut inde i anden halvleg efter elendigt algiersk forsvarsspil ad flere omgange.

Dermed kan Schweiz sætte sig tilbage og i nat klokken 03:30 finde ud af, om det bliver Colombia eller Ghana, de skal møde i ottendedelsfinalen.

Foto: Photo by ALEX GRIMM

Inden da skal Australien og Egypten samt Argentina og Kap Verde afgøre, hvem af dem, der som de sidste to nationer spiller sig videre fra 16-delsfinalerne.

Med morgenens sejr har Schweiz endnu til gode at tabe ved VM, efter de spillede 1-1 med Qatar i gruppespillets første opgør, inden det blev til en 4-1-sejr over Bosnien og efterfølgende en 2-1-sejr over Canada.

Mest læste

Notifications

Notifikationer