Spanien i hopla: Er de VM-favoritter?
Spanien er klar til ottendedelsfinalerne ved VM.

Der var næppe nogen tvivl om, hvor favoritværdigheden lå.
Således udeblev den store overraskelse da også, da Spanien komfortabelt ekspederede Østrig ud af VM i 1/16-finalerne.
Her sad spanierne nemlig på det hele, hvor den spanske offensiv vakte flere problemer for østrigerne, som havde svært ved at få flyttet spillet op på spaniernes sidste tredjedel og til sidste endte med et tungt 3-0-nederlag i en kamp, hvor Spanien for alvor fik vist VM-klasse.
Efter 30 minutter havde Spanien bolden i mål for første gang, da Marc Cucurella bragede en løs bold i mål, men efter efter et VAR-tjek blev målet annulleret for en forseelse begået mod den østrigske målmand, Alexander Schlager - til stor frustration for spanierne.
Der skulle dog ikke gå meget mere end fem minutter, før La Roja fik noget ægte at juble over, da Marc Cucurella sendte et perfekt, fladt indlæg ind i skoen på Mikel Oyarzabal, der satte bolden i kassen til 1-0.

Efter pausen fortsatte det spanske tryk ufortrødent og i det 66. minut sendte Alex Baena et perfekt indlæg ind i pandebrasken på Pedro Porro, som stangede spanierne på 2-0.
Marc Cucurella var igen i oplæggerens rolle, da han sendte en perfekt bold ind til Oyarzabal, der stille og roligt satte kronen på værket og lukkede kampen til 3-0.
Med den overbevisende sejr er Spanien klar til ottendedelsfinalerne ved VM, hvor man enten møder Portugal eller Kroatien, som spiller natten til fredag klokken 01:00.
Spaniens ottendedelsfinalen mod en af de to nationer finder sted den 6. juli klokken 21:00.
Spanien
Portugal













