Ny Brøndby-signing: Et af de mest spændende angrebstalenter
I Brøndby kan man ikke få armene ned over det nye kæmpetalent, der kommer til.

Der er noget spændende i vente på Vestegnen.
Onsdag aften offentliggjorde Brøndby IF nemlig, at man har indgået en aftale med det bare 15-årige islandske stortalent, Arnar Bjarki Gunnleifsson, som kommer til fra Breidablik
Trods sin unge alder har det kommende Brøndby-talent allerede fået debut Breidabliks førstehold, hvor han tilmed har scoret og sikret sig rekorden som den yngste målscorer i den islandske ligas historie.
På Vestegnen har man også allerede store forventninger til den unge islænding, som Head of Recruitment i Brøndby Masterclass, Jens Mikkel Frølunde, sætter ord på.
- Arnar Bjarki Gunnleifsson er et af de mest spændende skandinaviske angrebstalenter i sin årgang og har med rette tiltrukket opmærksomhed fra flere klubber. Derfor er vi meget tilfredse med, at han har valgt at fortsætte sin udvikling i Brøndby, fortæller Jens Mikkel Frølunde til klubbens egen hjemmeside.

Arnar Bjarki Gunnleifsson slutter sig til Brøndbys Masterclass, når han fylder 16 år til vinter.
Du kan læse mere om det nyt Brøndby-håb lige her:

Brøndby IF












