Sædet brænder under Nagelsmann Foto: Photo by ALEXANDER HASSENSTEIN

Sædet brænder under Nagelsmann

Det var bestemt ikke den præstation, som tyskerne havde i støbeskeen før VM-slutrunden.

Den tyske landstræner Julian Nagelsmann under kampen mod Paraguay ved VM 2026.
Foto: Photo by ALEXANDER HASSENSTEIN

Tyskland led et pinligt nederlag til Paraguay i 1/16-finalen efter straffesparkskonkurrence.

Det blev dermed endestationen for de tidligere verdensmestre, som nok havde kalkuleret med et længere ophold i Nordamerika.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Julian Nagelsmann er den rette til at føre Tyskland tilbage til deres storhedstid.

Kort efter Tysklands overraskende nederlag til Paraguay var sportsdirektør Rudi Völler ude og frede Nagelsmann, men den udmelding har ændret sig ifølge Sky Sport.

Mediet kan fortælle, at det tyske fodboldforbund kraftigt overvejer fremtiden for det tyske landshold, og hvem der skal stå i spidsen for Die Mannschaft fremadrettet.

Den tyske landstræner Julian Nagelsmann under kampen mod Paraguay ved VM 2026.
Foto: Photo by ALEXANDER HASSENSTEIN

Efter det bitre nederlag konstateret ledelsen i det tyske fodboldforbund hurtigt, at det ikke levede op til forventningerne, og at de nu vil benytte tiden på, grundigt at overveje hvad det næste skridt bliver for det tyske landshold.

Den tyske landstræner har selv udtrykt, at han ønsker at blive siddende på posten, men har også selv sået tvivl om det er ønsket fra forbundet side.

-Jeg ved ikke om de ønsker jeg bliver, men jeg vil gerne fortsætte. Jeg er klar, hvis forbundet ønsker. Hvis de ikke ønsker det, må de sige det til mig. Jeg løber ingen vegne, udtalte Nagelsmann på et pressemøde efter VM-exittet.

Hvis det tyske fodboldforbund skiller sig af med Nagelsmann, skulle Jürgen Klopp være favorit til at overtage roret.

Du kan læse mere om den sensationelle nedtur for Tyskland her:

Sensationel tysk nedtur mod Paraguay

Mest læste

Notifications

Notifikationer