Kæmpetransfer på plads: Bidstrup skifter til Lyon
Nu blev det officielt, at Mads Bidstrup skal til fransk fodbold.

Mads Bidstrup har længe været rygtet til Olympique Lyon.
Meldingen har været, at den franske storklub og RB Salzburg var enige om en transfersum. Nu er transferen blevet officiel.
Det bekræfter Lyon på sin hjemmeside.
Klubben skriver, at overgangssummen ligger på 10,5 millioner euro, hvilket godt og vel svarer til 80 millioner danske kroner, samt bonusser på op imod tre millioner euro.
- Det er en fantastisk følelse og en stor mulighed for mig at skifte til Olympique Lyonnais. Jeg kommer til en stor klub med et fantastisk stadion og nogle fantastiske fans, siger Bidstrup til Lyons hjemmeside

Det oplyses også, at den danske midtbanemotor får kontrakt til 2031.
Mads Bidstrup skiftede til RB Salzburg i 2023 - efter et lejeophold i FC Nordsjælland. Han var ejet af Brentford.
Nu tager han karrierens foreløbige største skifte.

Olympique Lyon
RB Salzburg












