FCK-kaptajn: Det skal være hårdt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-kaptajn: Det skal være hårdt

FCK har taget hul på forberedelserne til den kommende sæson i Superligaen, hvor Østrig danner rammen om løvernes træningslejr.

Thomas Delaney til pressemøde før pokalfinalen onsdag den 13. maj 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Midtbanegeneralen Thomas Delaney er draget til Østrig sammen med resten af FCK-truppen for at indlede forberedelserne til den kommende sæson.

FCK-kaptajnen ved om nogen, hvad en træningslejr indebærer, og hvad der forventes.

Derfor kigger den rutinerede midtbanespiller også de unge efter i sømmene.

-Det handler om at yde en indsats. Det skal være hårdt, og når det bliver hårdere, laver vi fejl. Det er vigtigt, at vi arbejder os hen imod at forstå trænerteamets tanker og hinandens tanker, fortæller midtbanegeneralen til klubbens egne kanaler.

Som en af de erfarne i truppen, bærer den 34-årige FCK-profil et ansvar for at lære de unge, hvordan tingene skal gøres, og her lægger kaptajnen ikke fingre i mellem.

Thomas Delaney til pressemøde før pokalfinalen onsdag den 13. maj 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

-Jeg kommunikerer med hård hånd og prøver at fortælle dem, hvad der forventes af dem. Vi skal arbejde hårdt, og vi skal kunne stole på hinanden, tilføjer Delaney.

Når det gælder midtbaneprofilens egen form, er han fortrøstningsfuld, men med sine mange træningslejre i bagagen, ved han også, at det bliver en hård omgang.

-Det er gået fint. Benene har det godt indtil videre, men det skal nok blive tungt. Specielt med en tysk-skolet træner, så er mine forventninger, at vi kan se frem mod noget hårdt arbejde, afslutter den tidligere landsholdsspiller.

FCK-cheftræner Bo Svensson har også sat ord på sine forventninger til træningslejren. Det kan du læse mere om her:

FCK-boss: Logoet forpligter

Mest læste

Notifications

Notifikationer