Bayern München henter VM-sensation
Den sydtyske storklub har kapret en af de helt store oplevelser ved sommerens VM-slutrunde.

Bayern München har en stor signing på plads.
Således oplyser den sydtyske storklub onsdag aften, at man har hentet den marokkanske VM-helt Ismael Saibari i hollandske PSV.
Den 25-årige offensivspiller har skrevet under på en femårig aftale, som binder ham til Allianz Arena frem til sommeren 2031.
- Vi er meget glade for at have hentet Ismael Saibari til Bayern München. Han er en af de mest spændende offensive spillere ved dette VM. Den slags handler bliver ikke til fra den ene dag til den anden, men er resultatet af et langsigtet og fremsynet arbejde.
- Det afgørende var, at vi tidligt positionerede os i forhold til ham, fordi vi kendte Ismaels kvaliteter og fra starten kunne præsentere ham for en konkret plan og rolle hos os. Ismael Saibari vil tilføre vores offensiv ekstra kvalitet og gøre vores angreb endnu mere uforudsigeligt, fortæller Max Eberl, der er sportsdirektør i Bayern München.

Ismael Saibari har bidraget med tre scoringer ved slutrunden samt det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Holland, som sendte Marokko videre til ottendedelsfinalerne ved VM.
Bayern München
Holland












