Watford og Udinese i dialog om dansk angriber Foto: Watford FC

Watford og Udinese i dialog om dansk angriber

Luca Kjerrumgaards fremtid er endnu ikke mejslet i granit.

Foto: Watford FC

Hvad skal der ske med Luca Kjerrumgaard?

Den 23-årige danske skarpretter, der sidste sommer blev solgt til Serie A-klubben Udinese fra OB, går en spændende sommer i møde.

Den tidligere OB-spids har nemlig tilbragt den forgangne sæson på lån hos Watford, hvor han har brilleret. Han har gjort det så godt, at Championship-klubben vil forsøge at beholde ham.

Således oplyser Watford på sin hjemmeside, at man er i dialog med Udinese om Kjerrumgaards fremtid.

Hvad det helt konkret indebærer meddeler klubben ikke.

Foto: Watford FC

Udinese og Watford har samme ejer, og de to klubber har lavet en række handler imellem hinanden.

Begge klubber ejes nemlig af Pozzo-familien. Giampolo Pozzo har ejet Udinese siden 1986, mens hans søn, Gino Pozzo, købte Watford tilbage i 2012.

I den forgangne sæson spillede Kjerrumgaard 44 kampe for Watford, hvor han bidrog med 10 scoringer og ét oplæg.

Danskeren har kontrakt med Udinese frem til sommeren 2030.

Mest læste

Notifications

Notifikationer