Ny Brøndby-boss har 100-dages plan
Søren Kristensen har lagt en klar plan for sin start i Brøndby IF.

Brøndby IF har styr på direktionen.
Tirsdag morgen offentliggjorde de blå-gule nemlig, at Søren Kristensen har ovetaget rollen som administrerende direktør, som Ole Palmå forlod i starten af året.
For at stå skarpest muligt har den nye Brøndby-boss lagt en helt særlig plan for de første 100 dage i klubben.
- Jeg har lagt en 100-dages plan i samarbejde med bestyrelsen, hvor vi har faseinddelt forløbet. Først og fremmest handler det om at komme ud og kigge folk i øjnene, møde dem og høre deres input. På baggrund af det arbejde skal vi efterfølgende opdatere vores strategi.

- De første måneder kommer først og fremmest til at handle om at lytte. Jeg skal ud og møde mennesker, give hånd, stille spørgsmål og forstå klubben indefra.
- Alle i og omkring Brøndby IF bærer vigtige roller, og jeg glæder mig til at tale med medarbejdere, moderklubben, partnere, kommunen og vores fans - og mærke hvad klubben betyder for dem, fortæller Søren Kristensen til klubbens hjemmeside.
Du kan læse mere om ansættelsen af Søren Kristensen lige her:

Brøndby IF












