Ud af det blå: Real Madrid ophæver med midtbanespiller
Parterne går hver til sit efter gensidig aftale.

Hans kontrakt løber egentlig først ud i Real Madrid næste sommer.
Alligevel er 29-årige Dani Ceballos allerede nu blevet løst af sin kontrakt i Madrid-klubben.
Det skriver Real Madrid selv i et officielt kommuniké.
- Real Madrid C.F. og Dani Ceballos er blevet enige om, efter fælles overenskomst, at afslutte hans tid som spiller i klubben.
- Real Madrid vil gerne takke Dani Ceballos for hans engagement og arbejde gennem hele den periode, hvor han har båret klubbens trøje. Klubben ønsker ham og hele hans familie alt det bedste i denne nye fase af deres liv. Real Madrid er og vil altid være hans hjem, lyder det i den officielle meddelelse fra Real Madrid.

Dani Ceballos kom til Real Madrid fra Real Betis i 2017, og siden er det blevet til i alt 215 kampe for Los Blancos.
Ceballos var fra sommeren 2019 til sommeren 2021 udlejet til engelske Arsenal, hvor det blev til 77 kampe.
Ceballos er tidligere på sommeren blevet sat i forbindelse med hollandske Ajax, efter hans rolle på Real Madrid-mandskabet i 2025-26 blev alt andet end som ønsket.
Bare 23 kampe - kun syv fra start - blev det således til for Ceballos i den forgangne sæson.
Real Betis
Real Madrid












