Tålmodig Jakob Poulsen: Det må tage den tid, det tager
Jakob Poulsen måtte undvære en af sine midtbaneprofiler det meste af sidste sæson på grund af skadesproblemer.

Smerter i akillessenen holdte Nicolai Poulsen ude i lange perioder af sidste sæson.
Men på grund af AGF's gunstige position i ligaen, gik man til grænsen for at få midtbaneankeret klar til kamp. Det lykkes nogenlunde i den første halvdel af sæsonen, men i foråret betalte de prisen.
- Vi var gode til at få ham (Nicolai Poulsen red.) kæmpet igennem i efteråret - det virkede knap så godt i foråret, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige fremmødte presse ved torsdagens AGF-træning.

AGF-cheftræneren er indstillet på, at hvis midtbaneprofilen skal blive klar, så er de nødt til at lægge en ordentlig plan og ikke forcere noget.
-Så nu skal vi have ham op og blive helt klar, så vi kan få noget gavn af ham. Det må tage den tid, det tager, og hvor lang tid det bliver, det ved jeg sgu ikke. Det må vi se til, tilføjer Jakob Poulsen.
Cheftræneren vil heller ikke give nogen nærmere indikation på, hvornår han forventer at AGF's nummer seks er tilbage på træs.
-Det er lidt på uge-til-uge basis, og så ser vi, hvor langt vi er nået, afslutter Jakob Poulsen.
Nicolai Poulsen har også selv givet udtryk for, at han kæmpede sig gennem sæsonen. Det kan du læse mere om her:

AGF
Jakob Poulsen












