FCK sælger keeper Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK sælger keeper

FC København har solgt Theo Sander til svenske IF Elfsborg.

Theo Sander.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC København har solgt ud af spillertruppen.

Således oplyser Løverne, at Theo Sander nu er officielt fortid i klubben, da man har solgt den unge målmand til Sverige.

Her skal Theo Sander nu tørne ud for IF Elfsborg, som har udstyret den 21-årige keeper med en aftale, der løber ind til sommeren 2030.

Angiveligt betaler den svenske klub fire millioner svenske kroner for målmanden, hvilket svarer til cirka tre millioner danske kroner.

Theo Sander.
Foto: IF Elfsborg

- Jeg vil gerne byde Theo velkommen til Borås og IF Elfsborg. Han har vist et stort ønske om at fortsætte sin fodboldrejse i IF Elfsborg, og vi er glade for, at han nu er på plads, fortæller klubbens cheftræner Björn Hamberg.

Theo Sander kom til FC København fra AaB tilbage i 2023, men han har aldrig formået at slå helt igennem hos Løverne, hvor han blot har spillet seks kampe for førsteholdet.

Den 21-årige keeper tilbragte den forgangne sæson på lån hos OB, hvor det blev til 11 kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer