Det er VM’s beskidte hemmelighed
Det er ikke de små landshold, der er problemet ved VM-formatet – og det får vi at se i den kommende uge.

Jeg elsker at se de mindre landshold ved VM.
Kap Verdes fine landshold har en lang række udmærkede spillere fra Portugals liga, charmerende Curacao, Usbekistan, Haiti, Den Demokratiske Republik Congo, Jordan og Irak giver alt, de har i sig.
Det er landshold, vi aldrig eller ikke i mange år har set til VM-slutrunden, og de fleste af dem havde næppe kvalificeret sig til slutrunden med 32 i stedet for 48 deltagere.
Det er mange, mange år siden, det bedste fodbold på planeten blev spillet til VM-slutrunder. Hvis det nogensinde har været sådan.
VM lever på national eufori og iboende traumer for de store, sejrsvante nationer, når de møder modgangen og ryger ud, på at være en festival og et reelt, globalt kulturelt samlingssted, hvor slutrunden har en uforlignelig evne, hverken diktaturer som værtsnationer i 2018 og 2022 eller Trump-magtapparatets svulstige chauvinisme kan ødelægge trods ihærdige forsøg.
Det er uforfalsket glæde, og accepterer vi den præmis i stedet for den kollektive misforståelse om, at VM er sportens fineste, mest krystalliserede scene for toppræstationer, er 48, ja også 64, hold såmænd fint med mig, hvis det ikke var for de reelle og mindre charmerende bagtanker ved udvidelsen.
Bare vent til de kommende dage
I den kommende uge løber vi ind i den første alvorlige bagside ved udvidelsen af VM, når vi går ind i tredje og sidste runde af puljespillet.
Det er såmænd meget simpelt: Bare tænk på de sidste gruppekampe ved EM-slutrunden de tre seneste turneringer, eller VM-slutrunderne i firserne og til og med 1994 i USA.
Når otte af de 12 bedste treere går videre, åbner det en ladeport især i de sidste dage for at spekulere i resultater, der sender begge hold videre, være det sig en uafgjort eller en sejr til det ene hold med en bestemt målforskel.

Selvfølgelig kan det også ske, når to af fire hold går videre fra en pulje, men treer-regnskabet åbner et hav af muligheder for at spekulere i andet end at gå helhjertet efter en stor sejr.
Ingen kommer til at vedkende sig det 100 procent, vil jeg gætte på, men bare det at åbne for muligheden for spekulation i resultater udstiller svagheden i turneringsformen.

Jeg mener uden skyggen af ironi, at 64 VM-deltagere giver en bedre turnering rent sportsligt, eller at FIFA lærer af UEFA og indfører i form inspireret af den schweiziske model, der vil gøre det voldsomt meget sværere at spekulere i resultater i sidste runde.
Den dystre baggrund for 48 hold
Vi er også nødt til at berøre de bagtanker, jeg nævnte længere oppe i teksten.
FIFA's forklaring på udvidelsen er blandt andet, at flere landshold har niveauet (korrekt, som jeg ser det), og at et udvidet VM styrker udbredelsen af fodbold og talentudviklingen.
Den sidste del af forklaringen er decideret problematisk, når adskillige landshold med til slutrunden aktivt har prioriteret at rekruttere spillere i store europæiske nationer med tilknytning til landet.
Det har landsholdene lov til, det samme har spillerne naturligvis.

Men det dækker også over, at FIFA's historie om udbredelse af spillet og lokal talentudvikling simpelthen ikke er sandfærdig, når meget af talentudviklingen er foregået i europæiske klubber, mens FIFA trods pæne ord ofte ikke har det store engagement i, hvad der faktisk foregår ude i virkeligheden.
Nej, udvidelsen var et flagskibsprojekt for FIFA-præsident Gianni Infantino, der tog over fra Sepp Blatter for ti år siden og allerede ved VM 2022 forsøgte at få udvidelsen indført til VM 2022 i Qatar, hvor der så skulle placeres kampe i nabolandene.
Det er fedt at komme med til VM, når man er et lidt mindre fodboldforbund.
16 ekstra landshold kom med, og I kan nok gange det tal med tre for at nå op på dem, der drømte om et VM på grund af udvidelsen.
Det gør ikke alene forskellen, men det er så sandelig et populært politisk projekt for FIFA-præsidenten.
Udvidelsen er fed for Gianni Infantino og hans genvalg og for topcheferne i en lang række fodboldforbund på mellemniveau og miniputter.
De, ikke fans eller fodboldspillere, er den vigtigste målgruppe for VM-udvidelsen, og den beskidte hemmelighed er vi nødt til at holde os for øje i stedet for at sluge de solstrålehistorier, FIFA gerne vil pushe.














