Efter AGF: Stig Inge Bjørnebye lander topjob Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter AGF: Stig Inge Bjørnebye lander topjob

Nordmandens første permanente job efter tiden i AGF er nu på plads.

Stig Inge Bjørnebye med et skævt smil i Aarhus.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter fire år i Aarhus sagde Stig Inge Bjørnebye i april sidste år farvel til AGF.

Nu har den 56-årige nordmand landet sit første permanente job siden tiden i Danmark.

Ikke overraskende er Bjørnebye vendt tilbage til de britiske øer, hvor han som spiller nød stor succes i perioden fra 1992 til 2003 i klubber som Liverpool og Blackburn Rovers.

Turen går dog en anelse længere mod nord.

Det er nemlig i den skotske traditionsklub Rangers FC, at han nu er blevet ansat permanent som klubbens Performance Director.

Bjørnebye blev allerede i december ansat som konsulent i Glasgow-klubben på midlertidig basis, men nu bliver hans rolle både større og mere permanent.

Stig Inge Bjørnebye med et skævt smil i Aarhus.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han kommer således til at arbejde tæt sammen med cheftræner Derek McInnes og teknisk direktør Dan Purdy, og han får ansvaret for klubbens performance-, medicinske- og analyseafdelinger, men det er langt fra gjort med det.

Stig Inge Bjørnebye får desuden det strategiske ansvar for Rangers' akademi, ligesom han bliver en del af den ledelsesgruppe, der har ansvar for klubbens transfers ind og ud.

- Rangers er en klub med enorme forventninger, og det er en af grundene til, at jeg glæder mig til at påtage mig denne rolle permanent.

- Vores ansvar er nu at give fodboldafdelingerne og spillerne alt, hvad de behøver for at vinde, samtidig med at vi skaber en tydelig vej frem for den næste generation af Rangers-spillere, lyder det fra Stig Inge Bjørnebye.

Foruden fastansættelsen af Bjørnebye har Rangers også ansat ny fysisk træner i James Barrow, der kommer til fra Wigan.

Mest læste

Notifications

Notifikationer