Wales-chef: Han vil altid være en helt
Den walisiske landstræner Craig Bellamy har kun flotte ord om landsmanden Gareth Bale.

Gareth Bale lagde støvlerne på hylden i 2023.
Men den walisiske stjerne er på ingen måde glemt i hjemlandet, hvor han satte et stort aftryk på fodbolden.
Wales' landstræner Craig Bellamy fortæller forud for søndagens kamp til TV 2 Sport, at Bale var en så god spiller, at han næsten kunne vinde kampe på egen hånd.
- Hør, man vinder aldrig kampe på egen hånd, men det var tæt på, at han gjorde det. Han er en helt for os, og det vil han altid være, siger den 47-årige landstræner.
Han fortæller, at den walisiske stjerne er den største walisiske fodboldspiller i historien.

- Han er den bedste spiller nogensinde for Wales. Jeg har aldrig set en spiller for Wales spille på det niveau, han kunne. Det var fantastisk.
Craig Bellamy og Gareth Bale spillede sammen på landsholdet i syv år i perioden fra 2006 til 2013.
Bale spillede 111 kampe for det walisiske landshold, hvor det blev til 40 scoringer.
De 111 optrædener gør ham til den waliser med flest kampe for landsholdet.
I Real Madrid var den walisiske stjerne med til at vinde hele fem Champions League-trofæer.
Søndagens kamp kan få stor betydning for den danske landstræner:

Real Madrid












