Wales’ tvunget til skifte: Kom ikke uskadt igennem
Den walisiske landstræner er nødt til at skifte ud på sit hold.

Det er ikke med hans gode vilje, men slet og ret af nødvendighed.
Craig Bellamy afslører på pressemødet før Nations League-opgøret mod Danmark søndag, at han er nødt til at skifte ud på sit walisiske mandskab.
Der bliver altså ikke noget med 'never change a winning', efter Wales torsdag overraskende slog Norge 2-1, selvom Bellamy havde foretrukket det.
- Hvis jeg kunne vælge det hold, der startede den anden aften, [ville jeg gøre det] hele dagen.
- [Men det] er bare ikke muligt. Jeg ville elske at gøre det muligt, men det er det ikke. En eller to kom ikke uskadt igennem det. Så uden selvfølgelig at afsløre holdet bliver der en eller to ændringer, fordi vi er nødt til det, lød det ifølge BBC fra Craig Bellamy.
Kan vi virkelig være med i kampen sammen med de to sværvægtere af skandinaviske hold?
Den tidligere Premier League føler sig allerede nu forvisset om, at Portugal, der har slået alle gruppens øvrige hold, løber med sejren, mens der er åben kamp om de tre øvrige pladser.

- Jeg ved ikke, hvordan det ser ud nu, fordi det resultat har kastet en håndgranat ind i gruppen.
- Grundlæggende er gruppen eksploderet nu mellem os tre, fordi Danmark vil selvfølgelig kigge på det og sige: Nå, det havde vi ikke forventet, lyder det fra Bellamy, der er tydeligt stolt over stadig at være inde i kampen med Danmark og Norge.
- Vi står alle på tre point bortset fra Portugal. Portugal er stukket af med det her, og de kommer til at vinde gruppen. Nu er spørgsmålet, om vi virkelig kan være med i kampen sammen med de to sværvægtere af skandinaviske hold? Det er målet. Vi må se, hvor det fører hen, lyder det fra Bellamy.
Kampen mellem Wales og Danmark fløjtes igang på Millenium Stadium i Cardiff klokken 20:45.

Danmark












