Topagent: Transferbeløbene gør folk vanvittige
En topagent fortæller om et transfermarked, hvor dobbeltrepræsentation blot er et af mange områder, hvor markedet er dybt betændt og designet til at snyde især uerfarne spillere.
FC København
AC Milan
Leicester City
OH LeuvenHan repræsenterer flere belgiske landsholdsspillere og havde Dries Mertens og Toby Alderweireld som klient.
Dansk fodbold kender han også til, da man har flere danske spillere såvel som ansatte i firmaet Stirr Associates.
Og så er han tidligere professionel fodboldspiller og har arbejdet i en klub, hvor han har oplevet branchen indefra.
Den belgiske spilleragent og sportsjurist Stijn Francis er klar over, han ikke bliver videre populær i branchen eller i fremtidige forhandlinger på transfermarkedet på at stille op til interview med Campo om dobbeltrepræsentation, som han i øvrigt ikke principielt er imod, og transfermarkedets skyggesider.
Men Francis er bekymret over det, han grundlæggende ser som et transfermarked og en måde at håndtere spillere på, der direkte opmuntrer til at snyde og føre spillere bag lyset.
- I sidste ende er det transferbeløbene, der skaber resten af problemerne. Det gør folk vanvittige og forvandler spillerne til produkter. Jo mindre, spillerne ved, jo lettere er det for andre at tjene enorme beløb på dem. Det er i sidste ende transfermarkedet, der skaber de her incitamenter til at misinformere og holde information skjult fra spillerne. Og det er virkelig en skam, siger Stijn Francis til Campo.
Så markedet indefra
Stijn Francis spillede for OH Leuven i universitetsbyen af samme navn, før klubben blev opkøbt af King Power, den samme ejer der senere var med til at gøre Leicester City til engelsk mester.
Det var ikke på specielt højt niveau dengang, men det blev indgangen til, at Francis, der uddannede sig til jurist sideløbende med at spille professionel fodbold, oplevede markedet og dets problemer indefra.
- Før jeg blev sportsjurist, var jeg fodboldspiller. Der troede jeg i min naivitet, at agenten altid arbejdede for mig. Så begyndte jeg at arbejde som sportsjurist. En af Belgiens rigeste mænd købte en fodboldklub, og han hyrede mig og sagde: 'Der er noget i vejen i min klub. Jeg har en spiller, der tjener 400.000 euro om året, men hans agent får et agenthonorar på 500.000 euro. Det er ulovligt. Agenten tager penge fra vores klub', fortæller Stijn Francis.
- Ejeren anede ikke noget om fodbold, så han troede i første omgang, at der blev betalt en masse penge til agenter, som sportsdirektøren så fik returkommission af. Men så begyndte ejeren at forstå, hvad der var på spil. Han fik spillere til klubben, der reelt var for gode til at spille for os og skulle have for meget i løn, men som han alligevel fik, fordi klubben overbetalte agenten. 'Hvis vi overbetaler, har vi en chance for at få spilleren'.
- Det var her, jeg for alvor forstod problemet. For hvis en klub har et budget på en million euro for at hente en spiller, man er desperat efter at få fingre i, så går man med til at betale 800.000 euro til agenten for at overtale spilleren til at gøre det for 200.000 euro i løn. Og spilleren aner ikke, at agenten bliver betalt langt mere, end han selv gør, siger Stijn Francis.
Skal have åbenhed om betalinger
Stijn Francis arbejder i nogle tilfælde også som advokat for klubber, vel at mærke i tilfælde, hvor det ikke giver interessekonflikter.
Og det er interessekonflikterne, der bekymrer den tidligere spiller.
Han ser dobbeltrepræsentation som et af flere områder og værktøjer, der i dag bliver udnyttet til holde spillere uvidende om, hvad der reelt foregår med deres karriere og betalinger omkring deres kontrakter og transfers.
For belgieren er det helt store problem ikke reglerne eller den specifikke form, men at markedet gør det fordelagtigt for klubber og agenter at snyde spillere.
- Jeg synes ikke, det store problem er, at agenter bliver hyret af klubber. Det store problem er, at agenter bliver hyret af klubber, og at spillerne slet ikke ved, at agenterne ikke arbejder for spilleren men for klubben.
- Forestil dig, at FC København har forlænget en dygtig spiller i fem år, så klubben kan sælge spilleren for et så stort transferbeløb som muligt. Dortmund melder sig på banen, de vil gerne købe spilleren, og spilleren vil gerne dertil.
- Så melder AC Milan sig og vil også købe spilleren, men de vil betale FCK endnu flere penge. Så kan der ske det, at den sælgende klub og agenten siger til AC Milan 'hvad er der i det for os, hvis vi skal overtale spilleren?' Og det vil spilleren ikke have en chance for at vide. Og det er ikke udelukkende et teoretisk eksempel, det er noget, jeg har set ske på transfermarkedet, siger Stijn Francis.
- Der, hvor dobbeltrepræsentation for mig godt kan give mening, er hvis agenten reelt repræsenterer og arbejder for spilleren, og der er fuld åbenhed overfor spilleren om, hvad der sker.-
- Problemet ved ikke også at repræsentere klubben kan være, at spilleren og agenten så ikke har noget at skulle have sagt, når en spiller skal sælges. Så får man som spiller og agent bare besked på, hvilken klub, man bliver solgt til. Der giver dobbeltrepræsentationen en bedre mulighed for, at agenten kan skubbe transferen i retning af den klub, spilleren helst vil til. Men det kræver, at spilleren er fuldt informeret og indvilliger i denne type aftale, siger Stijn Francis.
Den belgiske agent foreslår, at man i fodboldbranchen indfører et dokument, der skal give spillere fuld indsigt i de betalinger og tilbud, deres agent får.
- Mit forslag er, at vi skal være totalt åbne over for spilleren omkring, hvad vi får af betaling fra klubber, eksempelvis hvad vi vil få af betaling for at skifte til den ene eller anden klub. For at tage mit tænkte eksempel med FCK: Spilleren skal vide, hvad jeg får af kommission, hvis han vælger skiftet til Dortmund, og hvad jeg får, hvis han tager til AC Milan. Han skal vide, hvis jeg som agent får 500.000 euro i en Dortmund-transfer og 2.000.000 euro, hvis han vælger AC Milan, siger Stijn Francis.
Bygget til at vildlede og snyde spillere
Stijn Francis er fuldt ud klar over, at det er tæt på umuligt at lave et regelsæt, der garanterer åbenhed omkring betalinger, og at alle betalinger bliver registreret og oplyst.
Der er flere andre værktøjer, han også ser som brugbare og bedre end at have ingenting.
Men kulturen og transfermarkedet med de vilde millionbeløb gør det svært at undgå problemer, og den belgiske agent ser markedet bliver mere barskt og værre i disse år, ikke bedre.
- Problemet er desværre, at nærmest uanset hvilke regler, vi stiller op, vil der være en eller anden måde at snyde spilleren. Fodbold har virkelig et kulturproblem på transfermarkedet. Hvis vi beder agenter og andre aktører om at have fuld åbenhed, så vil de tilsyneladende have fuld åbenhed, men spillerne vil stadig ofte ikke få det fulde billede.
- Spillerne vil ikke have nogen anelse, hvis agenten fortæller, at en million euro er den normale kommission i et givet tilfælde, hvor virkeligheden så er, at 100.000 euro ville være det rimelige beløb. Så gennemsigtighed er godt, men i sidste ende er det helt store problem kulturen, og at jo mere, man fortier og skjuler for spilleren, jo flere penge kan man tjene.
- Jeg kender tilfælde, hvor en spiller er blevet vist et dokument, hvor der står, at agenten kun modtager syv procent af det beløb, spilleren får. Så bliver sportsdirektøren i klubben fyret. Så fortæller nye sportsdirektør til spilleren: 'Ja, ja, det tal er rigtigt nok. Men ved siden af var der så en aftale nummer to, hvor agenten fik 500.000 euro i loyalitetsbonus hvert år. Det er derfor, du aldrig er blevet solgt, vi gav agenten et incitament til, at du skulle blive'.
- Det så jeg i begyndelsen, da jeg startede som agent i Belgien og syntes, at det var et skidt system. Men det var ingenting i forhold til det international marked. Der nærmer det sig i nogle tilfælde kriminelle organisationer. Der taler vi kontanter, mødre og fædre, der bliver ansat, det er ren korruption i nogle tilfælde, siger Stijn Francis.
- Samlet set ser jeg desværre ikke en endegyldig, sikker løsning for mig. Branchen bliver i for høj grad styret af folk med dårlige intentioner, og dem med gode intentioner bliver skubbet ud. Det er virkelig kompliceret og komplekst, og nogle gange er jeg fristet til at opgive i forhold til det globale marked, fordi det står så skidt til og bliver værre og værre.
Afskaf transfermarkedet?
Trods den dystre situation er der en regel i Belgien, Stijn Francis ser som et positivt tiltag.
Her skal samtlige betalinger til agenter gå gennem spillere, noget der giver spillerne et bedre greb om betalingerne, uden det nødvendigvis løser alt.
Og så anbefaler den belgiske agent, at forældre og søskende også engagerer sig, ikke for at tjene penge men for at passe på deres søn eller datter.
- Jeg synes, det gør en stor forskel, hvis spillere og forældre bliver så godt uddannet og informeret som overhovedet muligt på dette område, siger spilleragenten.
- Jeg er kæmpe fan af, hvis forældre eller søskende tager en agenteksamen og arbejder sammen med agenterne på en oplyst måde. Ikke for at tjene kassen, men for at passe på deres søn eller bror. Hvis det var min nabos søn, der var en lovende fodboldspiller, så er det 100 procent min anbefaling, at et af familiemedlemmerne tager agenteksamen. De kan stadig blive snydt, men i det mindste er du involveret i processen, siger Stijn Francis.
Men i sidste ende er bedre regler og gode intentioner for Stijn Francis at se ikke mere end lappeløsninger på et transfermarked, der er sygt og næppe kan blive helbredt.
- Hvis du virkelig vil løse problemet og virkelig er villig til at gå langt, så skal du give spillerne muligheden for at opsige deres kontrakter som almindelige lønmodtagere. Så forsvinder transfermarkedet, transferbetalinger er væk, og så forsvinder 90 procent af de uærlige agenter fra markedet, siger Stijn Francis.
Du kan læse de øvrige historier i Campos serie om dobbeltrepræsentation og transfermarkedet her.
