Ambæk glæder sig: ‘Paddy’ har en masse små tricks Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix & Brøndby IF.

Ambæk glæder sig: ‘Paddy’ har en masse små tricks

Jacob Ambæk har fået et godt indtryk af sin nye konkurrent.

Jacob Ambæk med et indsat billede af Patrick Mortensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix & Brøndby IF.

De kæmper mod hinanden, men for det samme mål.

Det bliver med en angriber i hver sin ende af aldersskalaen, Brøndby IF går ind til den nye sæson.

Faktisk spillede den i dag 36-årige Patrick Mortensen også i Brøndby IF, da Jacob Ambæk for godt 18 år siden blev født.

Selvom alderforskellen er stor, så er det ikke på forhånd givet, hvem af de to, der kommer til at spille, når Thomas Nørgaard den 25. juli skal sætte sin første Superliga-startopstilling til udekampen mod AGF.

Sådan lyder det i hvert fald fra Jacob Ambæk selv.

- Selvfølgelig er han (Patrick Mortensen, red.) kommet for at konkurrere. Det er klart, at der kommer konkurrence, men han er også kommet for at hjælpe mig, hvis jeg er i tvivl om noget, siger Jacob Ambæk til Viaplay og understreger, at han forventer at lære en masse af den dobbelt så gamle angriber.

Jacob Ambæk med et indsat billede af Patrick Mortensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix & Brøndby IF.

- Jeg kan lære en masse ting af ham. Han er meget erfaren og har været i gamet i lang tid. Han har en masse små tricks, som han kan lære mig, som også kan gøre mig bedre, lyder det fra Ambæk.

Patrick Mortensen nåede i sin første periode i Brøndby fra 2007 til 2009 at spille i alt fire kampe for klubben.

Siden har han mødt Brøndby IF i alt 33 kampe med Lyngby og AGF, og med i alt 15 mål er Brøndby faktisk den klub, Patrick Mortensen har scoret flest mål mod overhovedet.

Angriber-kabale i BIF? – Handler om forventningsafstemning

Mest læste

Notifications

Notifikationer