Historiske Messi slår fire VM-rekorder
Lionel Messi skrev sig ind i historiebøgerne af fire omgange mandag aften.

Der er ikke nogen, der kan matche Lionel Messi.
Den efterhånden 39-årige verdensstjerne er fortsat totalt ustoppelig, og det fik Østrig at mærke mandag aften dansk tid.
Her fik den argentinske magiker tilmed skrevet sig ind i historiebøgerne af fire omgange, da han ifølge Guinness World Records slog fire verdensrekorder ved VM.
Efter kampen er Messi både den spiller, der har scoret flest mål ved VM-slutrunder med 18, mens han nu også er den mest spillende spiller ved VM-slutrunder med 28 kampe.
Derudover noterede Messi sig også for sin 18. sejr ved en VM-slutrunden, som også er en ny rekord. Ydermere har den 39-årige argentiner nu også spillet 2489 minutter, hvilket også er rekord, skriver Guinness Wolrd Records på sin X-profil.

Da Argentina med 2-0-sejren mod Østrig spillede sig videre ved VM-slutrunden, har den utrolige argentiner tilmed muligheden for at udbygge sine rekorder yderligere.
Argentina spiller sin sidste gruppespilskamp natten til søndag klokken 04:00 mod Jordan, som allerede er ude af VM-slutrunden.
Argentina
Lionel Messi













