Brøndby-profil: Cooper var god for mig
Den engelske forsvarsprofil Luis Binks erkender, at han havde et godt forhold til Steve Cooper, men at resultaterne ikke var gode nok.

Steve Cooper er fortid i Brøndby IF.
Vestegnsklubben tog afsked med waleseren tilbage i maj, efter en skuffende sæson, hvor klubben ikke kunne bide skeer med topklubberne.
Det er ikke alle i Brøndby, der synes, at Steve Cooper skulle forlade klubben.
Den engelske forsvarsprofil Luis Binks havde et godt forhold til den tidligere Brøndby-boss.
-Personligt var han rigtig god for mig. Jeg følte, at jeg forbedrede mig meget. Jeg kendte ham selvfølgelig også fra tidligere, men vi havde begge ændret os meget, udtaler Luis Binks til Viaplay.

Den 24-årige englænder indrømmer at præstationerne og resultaterne haltede.
-Klubben ville ikke have ham. Resultaterne var ikke gode nok, det ved vi alle sammen, men jeg kan kun tale for mig selv, og jeg ønsker ham alt godt, tilføjer Luis Binks.
Brøndbystopperen understreger, at det handler om at kigge fremad, og at han også ser positivt på den nyankomne træner, som har nogle gode idéer på blokken.
Men englænderen vil heller ikke afvise, at han en dag skal videre.
-Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil spille på øverste hylde. Jeg vil gerne spille i de bedste ligaer med de bedste hold. Måske jeg forlader Brøndby en dag, men hvornår det bliver, ved jeg ikke, afslutter Luis Binks.
Brøndby arbejder på flere transfers til den kommende sæson. Det kan du læse mere om her:

Brøndby IF












