Aarhus Fremad henter tidligere Superliga-profil
Aarhus Fremad forstærker truppen med en profil, der har stor Superliga-erfaring.

Tirsdag kunne Aarhus Fremmad offentliggøre, at de henter Alexander Ludwig fra AC Horsens.
Den erfarne forsvarspiller havde kontraktudløb med AC Horsens denne sommer, og skulle derfor kigge sig om efter en ny klub.
Det er nu blev afklaret, at han fortsætter i gult, men adressen hedder Riisvangen. Han skal nemlig tørne ud for Aarhus Fremad i næste sæson i Betinia Ligaen.
Den 32-årige forsvarspiller har været på flere adresser i dansk fodbold.
Foruden AC Horsens har Ludwig tørnet ud for både FC Midtjylland, Vendsyssel FF; HB Køge og OB.
Det er en begejstret cheftræner i Aarhus Fremad, der byder den erfarne profil velkommen i truppen.

- Vi er meget glade for at få Alexander Ludvig ind i truppen. Han er en spiller som sætter en ære i at forsvare målet. Derudover kommer Ludwig ind med stor erfaring, lederskab og en ro, som vi tror bliver vigtig - både på og uden for banen, udtaler cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Den tidligere AC Horsens-spiller kommer til at bringe noget af det, som Aarhus Fremad har savnet i sidste sæson.
-Alexander passer rigtig godt ind i den profil, vi har søgt efter. Han kommer med værdifuld erfaring og tilfører nogle kvaliteter, som matcher den retning og spillestil, vi ønsker at udvikle holdet i. Derfor er vi meget glade for at få ham til klubben, tilføjer rekrutteringschef Lauritz Hørby.
AGF har hentet en lejesvend hjem fra netop Aarhus Fremad. Det kan du læse mere om her:

Aarhus Fremad
AC Horsens
AGF












