‘Sexy’ Sønderjyske: Ny cheftræner jubler Foto: Sønderjykse

‘Sexy’ Sønderjyske: Ny cheftræner jubler

Den nye Sønderjyske-træner er positivt stemt over klubbens udvikling de senere år.

Fatah Abdirahman i sønderjyske.
Foto: Sønderjykse

Fatah Abdirahman er landet i Sønderjylland.

Den 34-årige østjyde er blevet valgt som Thomas Nørgaards arvtager, og det er hovedpersonen selv meget begejstret over.

I den nu tidligere Randers FC-assistent har Sønderjyskes ledelse nemlig set et stort lys og potentiale, som har overbevist Fatah Abdirahman om at takke ja til sit første job som cheftræner.

- Jeg var nysgerrig på at høre, hvad er Sønderjyske? Hvad skal der ske, og hvordan ser de mig? Jo flere samtaler vi havde, jo mere nysgerrig blev jeg. Der var en rigtig god kemi mellem begge parter, fortæller Fatah Abdirahman til Campo.

Foruden kemien fremhæver den nye Sønderjyske-træner også klubbens udvikling i de senere år.

- Jeg synes, de står et godt sted. Jeg synes, de er langsigtet i forhold til, hvad de gerne vil, og så har de en enorm stor tro på mine evner i forhold til at være med til at videreudvikle Sønderjyske.

Sexy Sønderjyske

Artiklen fortsætter efter billedet

Fatah Abdirahman i sønderjyske.
Foto: Sønderjyske

- Når jeg sådan tænker på Sønderjyske, så tænker jeg bøvlet og træls at spille imod, og så synes jeg i løbet af årene, specielt i sidste sæson, er en anelse sexy. Det vil sige, at jeg synes, de begyndte at spille mere modigt og frækt, så derfor valgte jeg ordet 'sexy', fortæller den nye Sønderjyske-træner.

Se hele indslaget i videoen over artiklen.

Fatah Abdirahman har skrevet under på en fireårig aftale med Sønderjyske, som binder ham til klubben indtil someren 2030.

Tidligere har Abdirahman varetaget stillinger som ungdomstræner i både FC Midtjylland og AGF, før han også blev teknisk direktør hos De Hviie og senere hen havde samme stilling i FC Nordsjællands akademi, Right to Dream.

Senest har Fatah Abdirahman været assistent for Rasmus Bertelsen i Randers FC de seneste tre år.

Du kan blive klogere på ansættelsen af Fatah Abdirahman lige her.

Bag om SL-trænerkøb: De var villige til at lytte til Fatahs ønsker

Mest læste

Notifications

Notifikationer