FCK forlænger med Kristoffer Wichmann Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCK forlænger med Kristoffer Wichmann

FC København har forlænget samarbejdet med assistenttræneren.

Kristoffer Wichmann kigger til siden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC København har sikret sig en vigtig forlængelse.

Lørdag morgen meddeler Løverne nemlig, at man har forlænget aftalen med Bo Svenssons højre hånd, Kristoffer Wichmann.

Assistenttræneren kom til klubben i marts, men dengang løb aftalen blot sæsonen ud, men nu bliver Wichmann altså hængende i klubben, og det er til stor glæde for cheftræner Bo Svensson.

- Vi har været utroligt glade for Kristoffers arbejde, siden han kom til klubben i foråret. Han har bragt en stor gejst, stærk faglighed og masser af energi ind i hverdagen omkring holdet, og han har hurtigt fundet sin plads i staben.

- Kristoffer har vist, at han besidder præcis de menneskelige og trænermæssige kvaliteter, vi har brug for. Derfor er jeg rigtig glad for, at han fortsætter som en fast del af teamet, fortæller Bo Svensson til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv jubler også over kontraktforlængelsen.

- Jeg har været utrolig glad for min første tid i F.C. København, hvor jeg er blevet taget fantastisk imod af både spillere, stab og alle omkring klubben.

- Nu står vi overfor en opstart, hvor vi for alvor kan lægge lag på vores spil, og jeg glæder mig enormt til at angribe en helt ny sæson sammen med Bo, resten af staben og hele truppen, lyder det fra Kristoffer Wichmann.

FCK-truppen starter forberedelserne til den nye sæson søndag den 21. juni.

FC København oplyser ikke, hvor lang en kontrakt assistenttræneren har fået.

Foruden rollen som assistrenttræner har Kristoffer Wichmann også et særligt fokus på standardsituationer.

Mest læste

Notifications

Notifikationer