Sønderjyske præsenterer ny cheftræner Foto: Sønderjykse

Sønderjyske præsenterer ny cheftræner

Sønderjyske har fundet Thomas Nørgaards afløser.

Fatah Abdirahman i sønderjyske.
Foto: Sønderjykse

Sønderjyske har fundet Thomas Nørgaards afløser.

Det bliver 34-årige Fatah Abdirahman, der tiltræder stillingen som cheftræner efter at have været assistent for Rasmus Bertelsen i Randers FC i tre år.

Således bekræfter sønderjyderne selv på sin hjemmeside, at man har udstyret trænertalentet med en aftale, der løber frem til sommeren 2030.

- Jeg er stolt over at få muligheden. Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler med Markus og Casper (Hansen og Daather, red.), hvor der har været god kemi, og vi har et meget spændende projekt foran os, hvor jeg er glad for, at jeg skal være ansvarlig for det, der sker inde på banen.

- Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er sulten efter at komme i gang og arbejde med alle de gode mennesker, der er i en her klub. Der er et godt fundament, som jeg skal være med til at videreføre til næste step.

- Jeg glæder mig til at møde alle fansene, sponsorerne og alle de folk, der er i og omkring klubben. Jeg ser frem til at komme i gang og lære alle at kende i den kommende tid. Det har været nogle hektiske dage, så det hele kunne komme på plads, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang, fortæller Fatah Abdirahman.

Fatah Abdirahman i sønderjyske.
Foto: Sønderjykse

Jobbet i Sønderjyske er Fatah Abdirahmans første som cheftræner.

Tidligere har han varetaget roller som ungdomstræner i både AGF og FC Midtjylland, mens han også har været teknisk direktør for De Hviie samt FC Nordsjællands Right to Dream-akademi.

Fatah Abdirahman har sin første arbejdsdag som Sønderjyske-træner dags dato.

Mest læste

Notifications

Notifikationer