Borgmester taler ud om omstridt stadionsag Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Borgmester taler ud om omstridt stadionsag

Anders Winnerskjold har forholdt sig til flere spørgsmål ved AGF’s nye husleje på det nye stadion i et opslag på Facebook.

Anders Winnerskjold giver en tale ved Kapsejladsen i Aarhus.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den 26. marts står AGF's nye stadion klar til at huse De Hviie.

I den anledning har klubben og Aarhus Kommune skulle strække sig langt mod hinanden for at nå til enighed om en lejeaftale for den nye hjemmebane for enden af Stadion Allé.

Således kommer AGF til at betale en årlig grundleje på 15 millioner korner, hvilket er en fordobling af den oprindelige aftale fra 2022.

Det har affødt flere spørgsmål, som Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold, nu har valgt at besvare i et opslag på Facebook.

Et af spørgsmålene lyder, hvorfor AGF skal betale en husleje på det niveau.

Til det svarer borgmesteren:

- Huslejen er sat på det her niveau, fordi vi er i gang med at bygge et fuldstændig banebrydende stadion. Samtidig SKAL lejen svare til markedsværdien, ellers yder vi som kommune ulovlig støtte til klubben.

Anders Winnerskjold giver en tale ved Kapsejladsen i Aarhus.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Et andet spørgsmål lyder: Hvorfor skal AGF kun betale lejen for en del af de i alt 24.000 siddepladser på stadion?

- AGF skal betale for at huse gennemsnitligt 16.000 tilskuere, fordi det er det forventede antal gæster til superligakampe. Det baserer sig både på tidligere kampe + en forventning om, at der kommer flere tilskuere i det nye stadion. De 24.000 pladser er til afvikling af landskampe, hvor kommunen vil stille stadion til rådighed.

Ankestyrelsen har endnu ikke endeligt godkendt lejeaftalen, men det har kommunen bestræbt sig på at opnå i forhandlingerne.

- Det har været vigtigt for os som kommune at fastsætte en leje, som Ankestyrelsen godkender. Og omvendt har AGF naturligt været optaget af, at forretningsmodellen for klubben skal være i orden. Jeg synes, vi sammen med AGF er landet det rigtige sted, skriver Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold.

Du kan se hele Anders Winnerskjolds opslag lige her:

Efter fradrag ender nettolejen for AGF med at ligge på 11,8 millioner kroner årligt.

Campo har interviewet Jesper Jørgensen, der er partner og økonom ved konsulentfirmaet Deloitte om stadionaftalen, som betegner aftalen som god forretning for De Hviie.

Læs mere her:

Ekspert: Stadionaftale god forretning for AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer