Medie: Her er Thomas Nørgaards afløser
Sønderjyske menes at have fundet arvtageren til Thomas Nørgaard.

Thomas Nørgaard har efterladt nogle store sko i Sønderjyske.
Den nyligt ansatte Brøndby-træner var nemlig en stor succes i Haderslev, og således bliver han svær at erstatte.
Dog menes sønderjyderne nu at have fundet arvtageren til Thomas Nørgaard, og han bliver angiveligt hentet internt i Superligaen.
Tipsbladet skriver nemlig, at det bliver Fatah Abdirahman, der for nuværende er assistenttræner for Rasmus Bertelsen i Randers FC, som overtager roret i Sønderjyske.
Dermed menes Sønderjyske nu at have indledt forhandlinger med Randers med henblik på at ansætte den 34-årige assistent som cheftræner.

Såfremt Fatah Abdirahman bliver ansat i Sønderjyske, bliver det hans første job som cheftræner.
Tidligere har Randers-assistenten været ungdomstræner i både AGF og FC Midtjylland, mens han også har varetaget rollen som teknisk direktør for henholdsvis AGF og FC Nordsjælland Right to Dream.
De seneste tre år har han været assistent for Rasmus Bertelsen i Randers FC.
Randers FC
Sønderjyske












