Dommerformand forklarer: Derfor blev Lahdo udvist mod FCK
Mayckel Lahdo fik en uheldig hovedrolle, da han fik rødt kort i sæsonens sidste Superliga-kamp. Hør forklaringen her.

Brøndby og FC København tørnede sammen i en skæbnekamp, der også var den sidste Superliga-kamp i sæsonen.
Her skulle det afgøres, hvilket af de to hold, der ville få muligheden for at spille europæiske kampe i den kommende sæson.
Desværre for Brøndby fik lejesvend Mayckel Lahdo et tidligt rødt kort i kampen, som de gulklædte endte med at tabe i forlænget spilletid.
Er dommerformand Michael Johansen så tilfreds med det røde kort, som VAR og dommer Morten Krogh blev enige om at dele ud?
- Ja. Det er et obligatorisk rødt kort. Det vi kigger på er jo, om spilleren egentlig er klar over at modstanderen er der - og så det faktum, at han træder forbi bolden.
- Her der skal gul spiller (Mayckel Lahdo, red.) vise det fornødne hensyn, når man kan se, at modstanderen står derinde. Han er faktisk ankommet på forhånd.
- Det er en fejl, der sker, og det kan ske (den for høje tackling, red.), men de typer af fejl, de bliver altså regulerede. Vi kan ikke have tacklinger, hvor man sætter dem ind på den måde, fortæller dommerformand Michael Johansen i Viaplays VAR-rummet.
Du kan se det røde kort og hele Michael Johansens forklaring i klippet øverst i artiklen.

AGF skal snart spille Champions League-kvalifikation. Nu er man kommet tættere på at vide, hvem man skal møde.

Brøndby IF
FC København












