Spansk stjerne med absurd rekord i fæl VM-åbner
Mikel Oyarzabal havde en skrækkelig første halv time ved VM-slutrunden.

Spaniens VM-åbner levede på ingen måder op til de tårnhøje forventinger, der er til europamestrene forud for slutrunden.
De spanske stjerner kunne nemlig ikke gennemtrænge Kap Verdes defensiv, og det kan der givetvis være en særlig forklaring til.
Mikel Oyarzabal startede på toppen for Spanien, men ham havde spanierne umådeligt svært ved at få sat i scene, og det medførte, at den spanske kaptajn nu er indehaver af en absurd rekord.
Inden for de første 30 minutter af kampen havde Oyarzabal ikke én eneste boldberøring ifølge statistikbanken Squawka.
Det er han angiveligt den første spiller i VM-historien til at præstere.
Mikel Oyarzabal is the first player on record to fail to record a single touch in the first 30 minutes of a World Cup game. 🤯#FIFAWorldCup pic.twitter.com/9yz4oFc2NS
— Squawka (@Squawka) June 15, 2026

Den 29-årige Real Sociedad-stjerne kom dog bedre efter det, da han nåede at have 11 berøringer i resten af første halvleg.
Hverken han eller nogle af de andre spanske stjerner kunne passere Kap Verdes 40-årige målmand Vozinha, som blev kåret til kampens spiller med syv redninger.
Du kan læse mere om den store spanske skuffelse her:

Real Sociedad
Spanien













