Officielt: Real Madrid køber Chelsea-stjerne
Marc Cucurella er nu officielt ny mand i Real Madrid.

Marc Cucurella vender hjem.
Mandag oplyser Real Madrid på X og på klubbens hjemmeside, at man har hentet den spanske back.
Han kommer til fra Chelsea efter at have tilbragt de seneste fem år af sin karriere i engelsk fodbold.
Real Madrid har udstyret den 27-årige spanier med en aftale frem til sommeren 2032.
Real Madrid oplyser ikke selv en transfersum, men ifølge flere medier, herunder transferjournalisten Fabrizio Romano, har den spanske storklub sendt 55 millioner euro plus fem millioner euro i retning af Chelsea.
Det svarer til samlet 448 millioner kroner.

Marc Cucurella skiftede som helt ung til FC Barcelona, hvor han var fra 2012 til 2020.
De første seniorår blev dog tilbragt på forskellige lejeophold, og han nåede kun én førsteholdskamp for den catalanske storklub, inden han i 2020 blev solgt til Getafe, der allerede året efter solgte ham til Brighton.
Senest har han tørnet ud for Chelsea i fire år, hvor det er blevet til 163 kampe.
Chelsea FC
FC Barcelona
Real Madrid












