Ren David mod Goliat: Tyskland lammetæver Curacao
Curacao kæmpede hæderligt, men kunne ikke bide skeer med Tyskland.

David mod Goliath.
Sådan var mødet mellem Tyskland og Curacao blevet betegnet længe før kampen, men modsat fortællingen var det denne gang Goliath, der sejrede - ganske overbevisende.
Miniputterne og VM-debutanterne fra Curacao var intet match for mægtige Tyskland, som fik en suveræn start på sit VM, selvom Curacao gjorde, hvad de kunne.
Tyskerne kom buldrende ud af starthullerne og gjorde det til 1-0, før Curacao helt sensationelt kom på tavlen takket være Livano Comenencia, som scorede nationens første mål ved en VM-slutrunde nogensinde.
Håbet holdt i små 20 minutter, før Die Mannschaft igen trykkede på speederen og sikkert kørte en knusende 7-1-sejr i hus.

Således har Tyskland fået en perfekt start på gruppe E, som man deler med Ecuador og Elfenbenskysten foruden Curacao.
Tyskland møder Elfenbenskysten lørdag den 20. juni.
Du kan se, hvor du kan se alle VM-kampene i Campos TV-Guide ved at klikke lige her.
Tyskland













