Real Madrid bekræfter: Mourinho på plads
José Mourinho er tilbage på trænerbænken i Real Madrid efter 13 år.

Der er nok arbejde at tage fat på, og i Real Madrid ved de nu, hvem der skal bære arbejdshandskerne.
Det bliver nemlig 63-årige José Mourinho, der 13 år efter senest at have stået i spidsen for den spanske kongeklub nu vender tilbage.
José Mourinho vender tilbage til den spanske hovedstad, efter han senest har stået i spidsen for Lissabon-klubben Benfica, hvor han har været ansat siden september.
Den portugisiske mestertræner har skrevet under på en aftale, der binder ham til Los Blancos frem til sommeren 2029.

José Mourinho var også cheftræner i Real Madrid i tre år fra sommeren 2010, hvor det blev til et enkelt spansk mesterskab i 2011-12-sæsonen.
I alt nåede Mourinho dengang 178 kampe med et imponerende pointsnit på 2,30 med 127 sejre, 28 uafgjorte og 23 nederlag.
Benfica meldte selv ud, da rygterne rumsterede, at det ville koste Real Madrid mange millioner at hente Mourinho til Madrid.
Læs mere her:

Benfica
José Mourinho
Real Madrid












