Var tæt på Superligaen: Her er Esbjergs transferplan Foto: Esbjerg fB

Var tæt på Superligaen: Her er Esbjergs transferplan

Esbjerg fB var ikke langt fra at spille sig tilbage i Danmarks bedste fodboldrække. Nu jagter klubben forstærkninger forud for den kommende sæson.

Sebastian Brydegaard
Foto: Esbjerg fB

Det var lige ved og næsten for Esbjerg fB, der var tæt på at sikre en oprykningsplads til Superligaen.

I sidste ende var det dog Lyngby Boldklub og AC Horsens, der løb med første- og andenpladsen i 1. Division, og det betyder, at vestjyderne igen i den kommende sæson skal ud og jagte en forløsende tilbagevenden til den bedste danske række.

Når Esbjergs sportschef Sebastian Brydegaard Breum ser tilbage på sæsonen, har han svært ved stemple den som godkendt.

Det fortæller han til Campo.

- Vi kom jo forholdsvis mange nye ind. Først den nye direktør [Allan Agerholm] efterfølgende af mig og til sidst Sancheev Manoharan, som jo både lige skulle lande i klubben og forstå klubben. Vi valgte en tilgang, som vi har holdt fast i hele vejen, hvor vi først og fremmest havde fokus på dem, der var i klubben. Det synes jeg egentlig, vi er blevet betalt fornuftigt for.

- Så alt i alt en godkendt sæson, hvor rigtig mange pile har peget i en positiv retning, men hvor vi jo desværre resultatmæssigt lige manglede den sidste kvalitet og medvind til, at vi kunne rykke op, siger Sebastian Brydegaard Breum.

Esbjerg står uden målmænd: Derfor lod de lejesvend gå

Stor transfersommer i Esbjerg?

Når man er så tæt på, at rykke op, er det selvfølgelig nærtliggende at tænke, at der skal laves store investeringer for at tage det sidste ryk, der skal til for at sikre Superliga-fodbold i Esbjerg.

Sebastian Brydegaard Breum forventer da også, at der skal ske en smule denne sommer i Vestjylland på transferfronten - men det kommer også til at blive afgjort af klubbens salg af spillere.

- Vi har jo en fin trup, hvor vi kommer også til at kigge på, hvordan vi kan forstærke den yderligere mod den kommende sæson, men vi er jo samtidig også en sælgende klub, der er afhængige af at sælge for mere, end vi kan købe for. Så det er jo lidt præmissen.

- Så hvis der ender med at være tilstrækkeligt store bud på en spiller, som også gerne selv vil videre, så kommer vi jo til at skulle kigge på det, for det er ligesom præmissen for vores udvikling som klub. Men der skal jo også noget betragteligt til, for ellers så kommer vi til at arbejde videre med den trup, vi har, siger EfB-bossen til Campo.

Sebastian Brydegaard
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg sluttede sæsonen med 52 point, hvilket var to færre end AC Horsens.

En af spillerne, der muligvis kan være på vej væk fra Esbjerg, havde en vild slutspurt.

Læs mere her:

Store klubber lurer på Esbjerg-komet: Skal mange penge på bordet

Mest læste

Notifications

Notifikationer