Stor fransk avis fremhæver FCK-komet på prominent liste
Ifølge den franske avis L’Équipe er FC Københavns Viktor Dadason et af de ti største talenter i verden født i 2008.

FC København solgte sidste sommer Victor Froholdt til FC Porto, men det store salg har ikke efterladt Løverne uden en decideret guldfugl i sin fold.
I den forgangne sæson fik den blot 17-årige Viktor Dadason sit gennembrud i FCK. Den islandske angriber slog rekorder i Champions League og sluttede sæsonen med ti scoringer, hvoraf tre af dem var i Champions League.
FCK råder over en meget spændende spiller, og det er den franske avis L'Équipe enig i.

I en artikelserie er den store franske avis dykket ned i de 30 største talenter verden over født i 2008, og FCK-kometen ligger højt på den prominente talentliste.

Dadason indtager niendepladsen, og præstationerne i Champions League, hvor han blandt andet scorede FCK's eneste mål på Camp Nou mod FC Barcelona i januar fremhæver avisen.
- Angriberen har især gjort sig bemærket i Champions League, hvor han scorede tre mål i seks kampe (mod Borussia Dortmund, FC Kairat og FC Barcelona).
- Han blev samtidig den tredjeyngste målscorer i turneringens historie med sine 17 år og 113 dage, og senere den yngste spiller til at score på Camp Nou i en europæisk klubturnering i 67 år, skriver mediet.
Samtidig lyder det, at han har håndteret overgangen fra ungdomsfodbold til seniorplan på 'imponerende vis'.
På listens første- og andenplads befinder Bayern Münchens Lennart Karl og Liverpools Rio Ngumoha sig.
Dadason kom til FCK i januar 2024 fra den islandske Reykjavik-klub Fram.
Tidligere FCK'er skal finde ny klub:

FC København
Rio Ngumoha












