Ohnesorge har særligt ét opdrag til Thomas Nørgaard Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix & Brøndby IF

Ohnesorge har særligt ét opdrag til Thomas Nørgaard

Klubkulturen skal styrkes i Brøndby IF, og den mission passer klubbens nye cheftræner perfekt ind i.

Brøndbys Julius Ohnesorge og Thomas Nørgaard i samme billede.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix & Brøndby IF

Ingen skal være i tvivl, når de 11 udvalgte i Brøndby IF går på banen.

Det skal være tydeligt for enhver, der ser med, at der er tale om et Brøndby-mandskab.

Sådan lyder det på bagkant af klubbens ansættelse af Thomas Nørgaard som ny cheftræner, og netop den del har været en del af opdraget til klubbens nye cheftræner.

Det fortæller fobdoldirektør Julius Ohnesorge.

 - Vores fans skal på alle måder kunne spejle sig i det hold, vi sender på banen. I vores rekrutteringsproces har vi derfor ikke blot været på udkig efter en dygtig træner. Vi har i lige så høj grad ledt efter et menneske og en leder, der kan være med til at styrke kulturen på og omkring holdet. Thomas deler den ambition, og han omfavner betydningen af identitet, af hårdt arbejde og af at skabe en stærk forbindelse mellem spillere, stab, klub og fans, siger Julius Ohnesorge. 

Fodbolddirektøren ser også Thomas Nørgaard som det perfekte bindeled mellem klubbens førstehold og talenterne fra klubbens akademi - Masterclass.

Brøndbys Julius Ohnesorge og Thomas Nørgaard i samme billede.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix & Brøndby IF

- En af klubbens vigtigste ambitioner er at skabe en endnu stærkere forbindelse mellem førsteholdet og Masterclass. Thomas deler den ambition fuldt ud og har gennem hele sin karriere vist både viljen og evnen til at integrere unge spillere på sine hold. Talentudvikling er en grundlæggende del af klubbens identitet, og Thomas' tro på den tilgang har været en vigtig faktor i beslutningen om, at han er den helt rigtige træner for Brøndby IF, lyder det fra Brøndbys nytiltrådte tyske fodbolddirektør.

Thomas Nørgaard får i alt fire træningskampe i spidsen for Brøndby IF, inden det 25. juli går løs i Superligaen igen med en udekamp mod AGF.

Nu er det op til den 44-årige Nørgaard at få to plus to til at give fem.

- Thomas har gennem hele sin karriere vist en evne til at skabe hold, der præsterer mere end bare summen af de enkelte dele. Han kombinerer stærke fodboldfaglige kompetencer med tydelig ledelse, høje standarder og en oprigtig evne til at samle mennesker om et fælles mål. Gennem sin karriere har han skabt miljøer, hvor spillere udvikler sig, hold bliver bedre, og hvor alle ved præcis, hvad der forventes af dem.

- I Brøndby IF ønsker vi, at mod, intensitet og fællesskab skal være synligt i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at Thomas er den rette til at styrke de kvaliteter omkring vores førstehold, siger Julius Ohnesorge.

Thomas Nørgaard har fået kontrakt til sommeren 2029 i Brøndby IF, hvortil han selv tager to af sine nærmeste medarbejde.

Læs mere her:

LIVE: To Sønderjyske-folk tager med til Brøndby – ny assistent

Mest læste

Notifications

Notifikationer