På landsholdet efter FCK-nedtur: Havde nok grinet Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

På landsholdet efter FCK-nedtur: Havde nok grinet

Thomas Jørgensen har næppe taget den direkte vej til det danske landshold.

Thomas Jørgensen reagerer.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

For to år siden blev han dømt ude i FC København.

Thomas Jørgensen var ikke god nok til Løverne, som i stedet solgte den tekniske midtbanespiller til Viborg, hvor han i den grad er blomstret op.

Det blev den nu 20-årige Superliga-stjerne belønnet for torsdag, da han blev udtaget til landsholdssamlingen af Brian Riemer, som var blevet ramt af nogle afbud.

Og havde man fortalt ham, at han ville være landsholdsspiller om to år, da han blev dømt ude i FCK, havde han nok ikke troet det.

- Havde du sagt det til mig for to år siden, at jeg ville stå her (i landsholdslejren, red.), så ville jeg nok have grinet lidt af det i forhold til, at vejen ikke altid var lige synlig.

- Der var ikke bare én vej fremad. Det var lidt op og ned, og sådan kan det være i fodbold. Jeg har altid troet på, at kvaliteterne var der og på mig selv, og det er det vigtigste, fortæller Thomas Jørgensen til Viaplay.

Thomas Jørgensen reagerer.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Hvis man kæmper hårdt nok, så når man de ting, man vil, og for mig har det været at komme på A-landsholdet, og det har været det, jeg har kæmpet for hver dag. Det er fedt at give sig selv, selvom vejen ikke altid har været lige let for mig, lyder det fra det tidligere FCK-talent.

Siden skiftet til Viborg har Thomas Jørgensen spillet 68 kampe, scoret otte mål og stået for 13 oplæg i den grønne trøje.

Her har han fortsat kontrakt frem til sommeren 2028, men det er næppe sikkert, at Viborg kan holde på det store talent.

Thomas Jørgensen kan få sin debut på A-landsholdet søndag, når Danmark tørner sammen med Ukraine på Odense Stadion.

Du kan se kampen på TV 2, når den fløjtes i gang klokken 18:30.

Mest læste

Notifications

Notifikationer