Jens Stryger runder Malmö-milepæl Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Jens Stryger runder Malmö-milepæl

Jens Stryger Larsen har rundet sin kamp nummer 100 i den svenske storklub.

Jens Stryger Larsen i kamp for Malmö FF.
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

For to og et halvt år siden vendte Jens Stryger Larsen retur til skandinavisk fodbold.

Det blev dog ikke en dansk klub, der løb med den tidligere landsholdsspillers underskrift.

Det blev i stedet Malmö FF.

Siden har han nået at runde 100 kampe for den svenske storklub.

- Det er gået hurtigt. Kun to og en halv sæsoner. Men det er fedt at have nået 100 kampe. Jeg er virkelig glad, hvad gang jeg trækker i trøjen, siger han til klubbens hjemmeside.

Jens Stryger Larsen i kamp for Malmö FF.
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Foruden at være en profil på holdet, har den rutinerede back også spillet med anførerbindet om armen ved flere lejligheder:

- Det gør mig stolt. Men det er ikke bare det at bære anførerbindet. Som jeg sagde, så er det stort bare at trække i trøjen. Sådan har jeg haft det lige siden, jeg ankom.

Jens Stryger Larsen blev så sent som mandag sat i forbindelse med et sommerskifte. Det kan du læse mere om her:

Stryger Larsen skal formentlig videre: Har dansk interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer