Generationsskift: Riemer giver debutant-hint Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Generationsskift: Riemer giver debutant-hint

Den danske landstræner fortæller på tirsdagens pressemøde, flere spillere kan debutere på det danske landshold.

Brian Riemer foran rød baggrund
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der var flere overraskelser i den trup, Brian Riemer tidligere på måneden kunne offentliggøre til landsholdets kommende testkampe.

Blandt andre Jacob Trenskow er blandt dem, der kan debutere, når Danmark onsdag møder Den Demokratiske Republik Congo i en testkamp, der finder sted i belgiske Liege.

Og det er nærmest garanteret, at vi får en debutant at se på det danske landshold.

Det fortæller Brian Riemer på pressemødet tirsdag aften.

Der venter to testkampe for Danmark i juni, inden Nations League begynder på den anden side af sommerferien. Og kampene vil blive brugt på at spille nye spillere ind på holdet, fortæller Brian Riemer.

- Det er jo en del af de ti kampe, der kommer nu. Det er vigtigt for mig at dele tingene op og sige, at i de her ti kampe, er der to ting, der er vigtige. Den første ting der er vigtig, det er, at vi får brugt nogle af alle de her debutanter. Nogle af de her spillere med meget få landskampe. Og det her generationsskifte, som har været omtalt så meget, det skal sætte sig.

Brian Riemer foran rød baggrund
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Generationsskifet, som Brian Riemer også ved tidligere lejligheder har italesat, bliver dog ikke nødvendigvis nogen nem opgave for det danske landshold.

- Og så er der et nyt hold, som i øjeblikket er i gang med at blomstre og skabe sig selv. Og det gør det ikke af sig selv. Det gør det ved, at man spiller kampe. Og det gør det ved, man træner, og det gør det ved, at man kommunikerer.

- Og det er klart, at på et landshold, der har vi jo begrænsede muligheder for det af naturlige årsager. Og det betyder så også, at når vi så endelig er samlet, så har vi faktisk ikke ét minut at spilde. Og det er jo en opgave, der venter os.

Men på trods af, at landstræneren altså lægger op til, at der skal eksperimenteres, går Danmark på banen for at vinde. Det understreger Brian Riemer.

- Samtidig er der jo testkampe nu, og efterfølgende starter nogle rigtigt vigtige kampe i Nations League, hvor der er seedning på spil frem imod en VM-kval. Og det er klart, at det selvfølgelig et kæmpestort mål for os.

- Så samtidigt med, at holdet skal sætte sig, og vi skal bygge på, så handler det selvfølgelig også om at få resultater. Og det gør det også i morgen. Vi spiller altid for at vinde, og derfor er det klart, at der vil blive prøvet ting af. Det vil være spillere, der skal testes, men vi er ude på banen for at vinde, og det er vi altid, når vi spiller, siger han på dagens pressemøde.

Det er klokken 20.00 onsdag, at det danske landshold møder DR Congo.

Mest læste

Notifications

Notifikationer