Ebola-frygt sætter stopper for Congo-kamp Foto: Eloisa Sanchez/REUTERS

Ebola-frygt sætter stopper for Congo-kamp

En testkamp imod Chile bliver ikke til noget for Danmarks kommende modstander.

Congos landshold
Foto: Eloisa Sanchez/REUTERS

Onsdag skal Danmark - ifølge planen i hvert fald - møde Den Demokratiske republik Congo i en testkamp, der finder sted i den belgiske by Liege.

Derfra rejser congoleserne videre til den sydspanske by Cadiz, hvor den afrikanske nation skulle spille sit sidste testopgør inden afrejsen til VM.

Dét opgør bliver dog ikke til noget.

Det har borgmesteren i Cadiz nemlig sat en stopper for, og det skyldes det Ebola-udbrud, som lige nu finder sted i det centralafrikanske land.

Næste tirsdag ventede Chile, i hvad der skulle være DR Congos sidste test inden VM. Men sådan kommer det ingenlunde til at gå.

Det er borgmesteren, Juan Franco, der har sat en stopper for opgøret. Det skriver det spanske medie EuropaSur.

- Begrundelsen er grundlæggende et spørgsmål om sundhedsmæssig forsigtighed.

Congos landshold
Foto: Eloisa Sanchez/REUTERS

- Vi beklager, at vi har været nødt til at træffe denne beslutning, da en kamp af denne karakter er et aktiv og en attraktion for byen.

- Vi mener imidlertid, at den sundhedsmæssige situation i Den Demokratiske Republik Congo i forbindelse med ebolavirusset samt den dokumentation, vi har fået forelagt – som ikke entydigt dokumenterer, at der ikke er nogen form for risiko – gør, at denne beslutning er den mest forsigtige og ansvarlige under de givne omstændigheder, lyder det fra borgmesteren ifølge mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Der er dog endnu ikke nogle forlydender om, at udbruddet af Ebola-virus i DR Congo skulle komme til at have nogen indflydelse på Danmarks opgør, som finder sted onsdag aften.

Det congolesiske landshold har tidligere oplyst, at man håndhæver den boble, som de belgiske myndigheder har pålagt landsholdet.

Generationsskift: Riemer giver debutant-hint

Mest læste

Notifications

Notifikationer