Nøglen til AGF-guld? Jakob Poulsen har svaret
AGF-træneren fremhæver nogle særlige kvaliteter i truppen.

For første gang i 40 år kom guldet til Aarhus.
Jakob Poulsen var arkitekten bag i sin debutsæson som AGF-træner, og særligt peger han på nogle helt afgørende faktorer i De Hviies guldtogt.
For selvom det ikke startede med bulder og brag og med bare to point efter de første tre kampe, så var troen der hele vejen.
- En stor del af nøglen er vores glæde, vores optimisme, vores tro på egne evner og tro på det, vi går og laver. Den har været der hele tiden. Den var der også efter Sønderjyske og Randers i starten af sæsonen, selvom vi kun havde fået to point.
- Så kunne vi stadig godt se tegningerne til det, spillerne kunne mærke det. Den var der også, efter vi tabte i Midtjylland. Det var lige før, at den præstation, vi leverede, den gjorde, at vi tænkte, at vi sagtens kan vinde det her. Der er ingen tvivl om, at vi kan vinde det her.

- Når vi kan gå derud og præstere så godt - selvom vi fik nul point med derfra - gav det en følelse i hele truppen om, at vi gør det her. Vi skulle bare fortsætte, fortæller Jakob Poulsen til Viaplay.
Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen
Den 42-årige AGF-træner har kontrakt med De Hviie frem til sommeren 2029.
Jakob Poulsen har også givet AGF-fans et nys om fremtiden i et interview med Viaplay, da der angiveligt er andre klubber, som har et godt øje til AGF-træneren.
Det kan du læse mere om her:

AGF
Jakob Poulsen












