Medie: Raheem Sterling anholdt
Englænderen har været på kant med loven.

Fodboldmæssigt har de sidste par ikke just været noget at juble over for Raheem Sterling.
Den nu 31-årige englænder forlod Manchester City til fordel for Chelsea i 2022, men siden er han endt som en overskudsvare.
Nu har Sterling fået endnu mere modvind, da han ifølge flere internationale medier er blevet anholdt.
Blandt andre skriver mediet Mirror, at årsagen til anholdelsen er et færdselsuheld.
Angiveligt kørte Sterling ind i et autorværn i sin Lamborghini, mens han var i påvirket tilstand.

Politiet nævner ikke nogle navne, men i en pressemeddelese fortæller politiet følgende:
- Føreren, en 31-årig mand fra Berkshire, er blevet anholdt, mistænkt for at have ført et køretøj under påvirkning af narkotika, for farlig kørsel, besiddelse af et klasse C-stof samt for at have undladt at afgive en prøve.
- Han er blevet løsladt mod kaution, mens efterforskningen fortsætter, skriver politiet ifølge Mirror, som altså mener at vide, at den 31-årige mand er Raheem Sterling
Ydermere oplyses det, at ingen andre køretøjer var involveret i hændelsen.
Raheem Sterling har siden februar haft sin daglige gang i hollandske Feyenoord. Klubben har endnu ikke meldt noget ud om hændelsen.
Siden skiftet til Holland er det blevet til otte optrædener for Rotterdam-klubben, hvor Sterling fortsat har sin første scoring til gode.
Feyenoord












