Kæmpe Bisseck-skifte kan sende millioner til AGF
Den brølstærke tysker kædes sammen med Bayern München.

Yann Bisseck-aktien er i høj kurs.
I hvert fald har den tidligere AGF'er haft en forrygende sæson med Inter, hvor han har været med til at vinde både Scudettoen og Coppa Italia.
Nu menes der at være bud efter den 25-årige tysker, og det kan vise sig at blive en rigtig god forretning for De Hviie, som tilbage i 2023 fik skrevet en videresalgsklausul ind i salget af Bisseck.
Ifølge Bild-journalisten Christian falk pønser Bayern München nemlig på at hente Yann Bisseck hjem til Tyskland.
Efter sigende forlanger Inter 40 millioner euro svarende til lige knap 300 millioner danske kroner for den brølstærke tysker - og her kan AGF-klausulen blive aktuel.

Ifølge Transfermarkt har AGF nemlig en videresalgsklausul på fem procent, og hvis en eventuel transfer kommer til at koste 300 millioner kroner, så kan De Hviie se frem til at indkassere 15 millioner kroner.
Det kan meget vel ske at blive aktuelt, da Christian Falk også mener at vide, at Bayern allerede har indledt forhandlinger med Inter om Yann Bisseck.
Ydermere lyder meldingen, at 40 millioner euro - altså 300 millioner kroner - er Inters absolutte mindstepris.
Derudover er det værd at bemærke, at Bissecks markedsværdi ifølge Transfermarkt ligger på 50 millioner euro, som svarer til 373 millioner danske kroner.
Den 25-årige Inter-stopper har været en vigtig brik for Inter i denne sæson, hvor han har optrådt 36 gange, scoret tre mål og stået for tre oplæg i Intes mestersæson.
Bisseck har kontrakt med klubben frem til sommeren 2029.
AGF
Bayern München
Inter
Yann Bisseck












